De sidste dage i det nordlige
Tidlig aften var vi tilbage i Mojito Garden i Chiang Mai. Planen var at jeg skulle moedes med Rachel, Joanne & Kailey her igen, da det den 24. var Rachels foedselsdag. I stedet for at have booket et vaerelse hos Mojito Garden havde de booket hos Mojito HOUSE! Det er da ogsaa forvirrende. Det var heldigvis ikke alt for langt vaek fra mit hostel. Paa Rachels foedelsdag havde de booket et madlavningskursus. Da jeg jo allerede havde deltaget et saadan et havde jeg bare en velfortjent afslapningsdag. Efter 4 naetter paa gulvet op af en mindre bondegaard, havde jeg virkelig brug for en god nats soevn. Om aftenen tog vi paa bar og paa Spicy, som var det naermeste diskotek .. og et stort at af slagsen. Aftenen gik haardt ud over Rachel, saa dagen efter kunne hun knap nok bevaege sig ud af sengen. Derfor tilbragte jeg dagen med Vicky og Laura, som var 2 af pigerne jeg var i Pai med. Jeg saa de andre til aftensmad. Min sidste dag i Chiang Mai, tog vi i biografen og saa Flight. Nok ikke den bedste film at se naar der er mindre end en uge til flyveturen hjem.
Kanchanaburi
Jeg tog natbussen til Bangkok samme aften. Deres busser kan paa ingen maade sammenlignes med langdistance busserne her hjemme. Der er masser af benplads og saedet kan laenes ned i naesten liggende position. De giver dig endda en pude, taeppe, vand og en snack. Jeg havde ihvertfald ingen problemer med at sove de 10 timer det tog at komme fra Chiang Mai til Bangkok.
Moedet med Bangkok Busterminal var overvaelende. Saa mange busser og mennesker og kaos. Jeg fandt dog min forbindelse til Kanchanaburi.
I Kanchanaburi havde jeg booket mig ind paa et lille Guesthouse, anbefalet af Fleur. Jeg havde mit eget lille vaerelse med bad og lille terasse med udsigt over floden Kwai.
Jeg havde booket en tour til Nationalparken Erawan dagen efter. Heldigvis faldt jeg hurtig i snak med to canadiere fra mit hotel, som skulle paa samme tour. Erawan Nationalpark er mest kendt for deres store vandfald, som bestaar af hele 7 niveauer. Vi skulle selvfoelgelig op til det oeverste trin. Paa nogle af niveauerne kunne man ogsaa bade i vandfaldet, hvilket var en dejlig afkoeling. Paa vores vej op saa vi vilde aber. Det var lidt fedt.
Efter nationalparken tog vi videre hen for at se "Death Railway" eller mere officielt Thailand-Burma Railway. Det er en jernbane straekning som forbinder Thailand med Myanmar, som med store tabt blandt arbejderne blev bygget under 2. verdenskrig. Japanerne, som gerne ville komme hurtigt og nemt til nabolandet Burma, tvang omkring 200.000 asiatiske arbejdere og 61.000 allierede krigsfanger til at bygge jernbanen. Omkring 100.000 tvangsarbejdere og 16.000 krigsfanger mistede livet for at bygge Dødens Jernbane. Det svarer til omkring 280 døde for hver bygget kilometer.
Bangkok
Dagen efter begav jeg mig tilbage til Bangkok. Her har jeg nu tilbragt mine sidste 4 dage. For at vaere aerlig har Bangkok nok vaeret det "vaerste" sted paa turen. Det er bare endnu en storby, med alt for mange mennesker. Saa jeg har brugt dagene paa og at shoppe og koebt de sidste souvenirs og gaver til folket derhjemme. Saa har jeg selvfoelige set baade Grand Palace og den store Buddha.
I aften flyver jeg hjem igen.
Det har vaereat en fantastisk tur og jeg har oplevet saa meget paa de sidste to maaneder. Men jeg foeler ogsaa at jeg nu har set hvad der er vaerd at se i Thailand.
mandag den 4. marts 2013
lørdag den 23. februar 2013
Chiang Mai & Pai
Chiang Mai
Flyveturen til Chiang Mai gik godt og uden problemer. Jeg ankom til mit hostel rimelig sent d. 15 februar og var bare klar til at sove. Min foerste dag i byen tilbragte jeg med at vandre rundt i byens gader og besoege lidt forskellige templer. De er jo alle flotte at se paa, men efter de foerste 5 stykker begymder de alle at ligne hinanden. Om aftenen tog jeg ud til Chiang Mai Night Bazaar, og tilbragte et par timer med at se paa alle de forskellige boder. Udtrykket "Sama, same, but different" kom virkelig til udtryk her. Det er noget turister og Thai-folket siger, for de saelger alle det samme i de forskellige boder.
Paa andendagen havde jeg meldt mig til et Thai-madlavningskursus, som tog hele dagen. Jeg laerte bl.a. at lave masaman curry, curry paste fra bunden og sticky rice med mango. Vi laerte i alt 5 retter, som saedfoelgelig ogsaa blev spist bagefter. Det toer siges jeg var maet den aften. Om aftenen tog jeg hen til Sunday Walking Street som er det stoerste marked i loebet af ugen. Det toer siges det var stort og vi gik i gaasegang mellem boderne. Desvaerre begyndte det at regne, saa jeg skyndte mig hjem.
Paa min sidste dag moedte jeg de piger jeg i sidste ende tog til Pai med. Det var rart at tilbringe dagen sammen med andre end mig selv igen. Det kan godt blive lidt kedeligt i laengden. Saa sammen tog vi op til Wat Doi Suthep, som er et tempel paa toppen af et bjerg. Herfra havde vi en god udsigt over Chiang Mai. Senere tog vi ned til et lille vandfald, hvor vi hyggede resten af dagen med kortspil og soldbadning. Vi sluttede dagen med god mad, da det var Fleurs foedselsdag. Samme aften koebte vi ogsaa vores billetter til Pai, som vi begav os mod dagen efter.
Pai
Efter 4 timer med haarnaale sving gennem Thailands bjerge ankommer jeg til Pai sammen med Laura, Vicki (begge fra England) og Fleur (fra Holland). Vi havde booket et vaerelse hos Darling View Point som ifoelig hostelbookers var et godt sted. Darling laa 5 minutters gang fra byen, tilgengaeld havde vi herfra den mest fantastiske udsigt over bjergene. Darling er det mest kaotiske hostel jeg nogensinde er ankommet til og efter en halv time lykkes det os endelig at faa vores vaerleser. Overrasket blev vi da vi saa at vaerelserne bare bestod af 4 madrasser paa gulvet. Desvaerre fik vi heller ikke et vaerelse sammen, men vi skulle jo ogsaa bare sove der .. troede vi. At sove viste sig at vaere meget svaerer end regnet med. Da mit vaerelse var lige over opholdsstuen og gulvet kun bestod af et par tynde braedder med huller, saa man kunne se lige ned, kunne man ogsaa hoerer ALT!! Den aften sov jeg meget sent. Dagen efter blev Fleur og jeg heldigvis flyttet til Laura og Vickis vaerelse, som laa lidt mere afsiddes fra hovedbygningen. Det her vaerelse laa saa tilgengaeld lige op af naboes gaard. Saa fra kl. 3 om natten til den lyse morgen kunne vi hoere hanerne gale. Oerepropper er nu min nye bedste ven.
Nok om det og tilbage til Pai! Pai er en lille bjergby, 3 timer fra Chiang Mai. Byen bestaar egentlig bare af 4 hovedveje, hvor 2 af dem om aftenen forvandles til Walking Street, med boder hele vejen ned. Atmosfaeren er saa afslappet og meget hippie. Allerede foerste aften stiftede vi bekendtskab med maden fra boderne. Det var rent ud sagt saa laekkert!! Og vi benyttede os af "gademaden" stort set hver aften.
Vores foerste fulde dag i Pai, tilbragte vi ved poolen! Vi havde alle bare brug for en afslapningsdag.
Skuffende dag
Dagen efter havde vi saa booket en tour, hvor vi bl.a. skulle til hot springs, se et vandfald og besoege en Long Neck bjerg stamme. Busturen startede kl 4 om morgnen, fordi vi eftersigende skulle se solopgangen over bjergene. I stedet koerte de os hen til en soe, som ja var flot, men solopgangen saa vi ikke. I det hele taget var dagen skuffende. Vandfaldet var udtoeret og "Hot Springs" vidste sig at vaere et spa sted, hvor de bare ville have os til at bruge flere penge. Vi haabede at landsbyen med Long Necks i det mindste ville vaere turen vaerd. Men nej! Det var ikke engang en landsby, men bare en lille gade hvor kvinderne havde deres boder og proevede at saelge billige souvenirs. Det foeltes helt forkert at de blev udstillet paa den maade og det endte med vi alle gik derfra med en underlig foelse i maven og uden et eneste billede.
Pai fra sin bedste side
Vi var opsat paa at dagen efter skulle vaere bedre. Laura og Fleur kan begge styre en scooter, saa vi besluttede os for at leje 2 scootere og se lidt af naeromraadet. Vi startede dagen i en nationalpark hvor de har naturligt varme kilder, som vi badede i. Derefter saa vi Pai Canyon og endnu et vandfald. Vi koerte hjem gennem bjergene med den mest fantastiske solnedgang og lyseroede himmel i baggrunden. Det var en god dag, maaske endda den bedste i Thailand so far.
Vi sluttede aftenen af med et par drinks og en omgang shithead (kortspil).
Dagen efter var det tid til at tage afsked med Pai og desvaerre ogsaa Fleur, som nu begav sig mod Bangkok og Sydthailand. Vi andre 3 er nu tilbage i Chiang Mai. Her er jeg endnu 2 naetter og saa tager jeg mod Kanchanaburi, vest for Bangkok.
Flyveturen til Chiang Mai gik godt og uden problemer. Jeg ankom til mit hostel rimelig sent d. 15 februar og var bare klar til at sove. Min foerste dag i byen tilbragte jeg med at vandre rundt i byens gader og besoege lidt forskellige templer. De er jo alle flotte at se paa, men efter de foerste 5 stykker begymder de alle at ligne hinanden. Om aftenen tog jeg ud til Chiang Mai Night Bazaar, og tilbragte et par timer med at se paa alle de forskellige boder. Udtrykket "Sama, same, but different" kom virkelig til udtryk her. Det er noget turister og Thai-folket siger, for de saelger alle det samme i de forskellige boder.
Paa andendagen havde jeg meldt mig til et Thai-madlavningskursus, som tog hele dagen. Jeg laerte bl.a. at lave masaman curry, curry paste fra bunden og sticky rice med mango. Vi laerte i alt 5 retter, som saedfoelgelig ogsaa blev spist bagefter. Det toer siges jeg var maet den aften. Om aftenen tog jeg hen til Sunday Walking Street som er det stoerste marked i loebet af ugen. Det toer siges det var stort og vi gik i gaasegang mellem boderne. Desvaerre begyndte det at regne, saa jeg skyndte mig hjem.
Paa min sidste dag moedte jeg de piger jeg i sidste ende tog til Pai med. Det var rart at tilbringe dagen sammen med andre end mig selv igen. Det kan godt blive lidt kedeligt i laengden. Saa sammen tog vi op til Wat Doi Suthep, som er et tempel paa toppen af et bjerg. Herfra havde vi en god udsigt over Chiang Mai. Senere tog vi ned til et lille vandfald, hvor vi hyggede resten af dagen med kortspil og soldbadning. Vi sluttede dagen med god mad, da det var Fleurs foedselsdag. Samme aften koebte vi ogsaa vores billetter til Pai, som vi begav os mod dagen efter.
Pai
Efter 4 timer med haarnaale sving gennem Thailands bjerge ankommer jeg til Pai sammen med Laura, Vicki (begge fra England) og Fleur (fra Holland). Vi havde booket et vaerelse hos Darling View Point som ifoelig hostelbookers var et godt sted. Darling laa 5 minutters gang fra byen, tilgengaeld havde vi herfra den mest fantastiske udsigt over bjergene. Darling er det mest kaotiske hostel jeg nogensinde er ankommet til og efter en halv time lykkes det os endelig at faa vores vaerleser. Overrasket blev vi da vi saa at vaerelserne bare bestod af 4 madrasser paa gulvet. Desvaerre fik vi heller ikke et vaerelse sammen, men vi skulle jo ogsaa bare sove der .. troede vi. At sove viste sig at vaere meget svaerer end regnet med. Da mit vaerelse var lige over opholdsstuen og gulvet kun bestod af et par tynde braedder med huller, saa man kunne se lige ned, kunne man ogsaa hoerer ALT!! Den aften sov jeg meget sent. Dagen efter blev Fleur og jeg heldigvis flyttet til Laura og Vickis vaerelse, som laa lidt mere afsiddes fra hovedbygningen. Det her vaerelse laa saa tilgengaeld lige op af naboes gaard. Saa fra kl. 3 om natten til den lyse morgen kunne vi hoere hanerne gale. Oerepropper er nu min nye bedste ven.
Nok om det og tilbage til Pai! Pai er en lille bjergby, 3 timer fra Chiang Mai. Byen bestaar egentlig bare af 4 hovedveje, hvor 2 af dem om aftenen forvandles til Walking Street, med boder hele vejen ned. Atmosfaeren er saa afslappet og meget hippie. Allerede foerste aften stiftede vi bekendtskab med maden fra boderne. Det var rent ud sagt saa laekkert!! Og vi benyttede os af "gademaden" stort set hver aften.
Vores foerste fulde dag i Pai, tilbragte vi ved poolen! Vi havde alle bare brug for en afslapningsdag.
Skuffende dag
Dagen efter havde vi saa booket en tour, hvor vi bl.a. skulle til hot springs, se et vandfald og besoege en Long Neck bjerg stamme. Busturen startede kl 4 om morgnen, fordi vi eftersigende skulle se solopgangen over bjergene. I stedet koerte de os hen til en soe, som ja var flot, men solopgangen saa vi ikke. I det hele taget var dagen skuffende. Vandfaldet var udtoeret og "Hot Springs" vidste sig at vaere et spa sted, hvor de bare ville have os til at bruge flere penge. Vi haabede at landsbyen med Long Necks i det mindste ville vaere turen vaerd. Men nej! Det var ikke engang en landsby, men bare en lille gade hvor kvinderne havde deres boder og proevede at saelge billige souvenirs. Det foeltes helt forkert at de blev udstillet paa den maade og det endte med vi alle gik derfra med en underlig foelse i maven og uden et eneste billede.
Pai fra sin bedste side
Vi var opsat paa at dagen efter skulle vaere bedre. Laura og Fleur kan begge styre en scooter, saa vi besluttede os for at leje 2 scootere og se lidt af naeromraadet. Vi startede dagen i en nationalpark hvor de har naturligt varme kilder, som vi badede i. Derefter saa vi Pai Canyon og endnu et vandfald. Vi koerte hjem gennem bjergene med den mest fantastiske solnedgang og lyseroede himmel i baggrunden. Det var en god dag, maaske endda den bedste i Thailand so far.
Vi sluttede aftenen af med et par drinks og en omgang shithead (kortspil).
Dagen efter var det tid til at tage afsked med Pai og desvaerre ogsaa Fleur, som nu begav sig mod Bangkok og Sydthailand. Vi andre 3 er nu tilbage i Chiang Mai. Her er jeg endnu 2 naetter og saa tager jeg mod Kanchanaburi, vest for Bangkok.
torsdag den 14. februar 2013
Oe - hop
Siden sidst har jeg vaeret sammen med pigerne paa oerne udfor Thailands vestkyst.
Dagen efter James og mine veje skiltes tog jeg bussen og faergen til Koh Samui, hvor Rachel, Joanne og Kailey ankom samme dag. Koh Samui er kendt for sine smukke sandstrande og gigantiske granitklipper. Jeg ankom med baaden tidlig aften, lige tidsnok til at se solnedgangen. Paradis oe er der dog ikke saa meget af laengere. Glansbilledet bliver oedelagt af taet trafik, kaempe reklameskilte og restauranter helt ned til vandkanten. Det var svaert at finde en uberoert plet at ligge paa, paa den ellers lange strand. Vi tilbragte 3 naetter paa Samui. Ikke at vi fik oplevet det store udover stranden og nattelivet. En aften besoegte vi deres is-bar. En bar lavet fuldstaendig af is. Selvfoelgelig var dette en turistfaelde og det var slet ikke saa sejt som det lyder. Men vi fik taget nogle sjove billeder og saa tog vi ellers videre.
Naeste Oe i raekken var Koh Pha-Ngan. Full Moon Party Oen. Indroemmet var Koh Pha-Ngan den bedste oe vi besoegte. Stranden var stadig rimelig uberoert og det var ikke ligesaa overrent som Koh Samui. I det hele taget var oen stille og rolig, lige indtil aftenen hvor der var Black Moon Party paa stranden. Traditonen tro havde vi tilegnet os baade neon T-Shirts og body paint. Efter at vaere kommet ind paa Black Moon stranden, fik vi aftalt et tidspunkt og moedsted. For selvom det selvfoelig ville vaere mest ideelt at blive sammen, har vi haft en tendens til at blive vaek fra hinanden. Efter at Rachel ikke var dukket op paa moedestedet 2 gange begyndte vi at blive lidt urolige. En spanier, vi havde snakket med tidligere paa aftenen fortalte os saa at hun var taget hjem. Vi besluttede os for at det nok var paa tide at vende snuden hjemaf ogsaa. Rachel fandt vi sovende i en af receptionen sofaer, da jeg havde noeglen til vores vaerlse. Selve festen var sjov og helt sikkert en oplevelse. Det er ihvertfald et besoeg vaerd.
Efter en dag med toemmermaend paa Pha-Ngan gik turen videre til sidste oe, nemlig dykkerparadis oen Koh Tao. Her tilbragte vi de sidste 2 naetter jeg rejste sammen med pigerne. Vi moedte med to engelske drenge, som Rachel og Joanne havde moedt tidligere i Phuket. Mens Kailey tog ud og dykkede tog vi andre paa snorkeltur i stedet. Vi tilbragte dagen med solbadning paa baaden, udspring fra baadens tag og selvfoelgelig snorkeling. Rachel og jeg saa endda en Harlequin fisk, som vist skulle vaere bare en lille smule sjaelden naar du snorkler. Guiden var ihvertfald meget imponeret over at vi havde fundet en.
Selvfoelig var vi en sidste gang i byen, min sidste aften. Fester paa stranden er bare bedre end et varmt diskotek derhjemme. Den allersidste dag sammen tilbragte vi paa stranden og plejede vores "tan". Igaar aftes tog jeg saa natbaaden til Suratthani og saa bussen til Phuket. Det lykkes mig heldigvis at sove det meste af turen.
Nu sidder jeg saa i Phuket og venter paa at det er tid til at boarde mit fly til Chiang Mai. Skulle gerne ankomme kl. 21 i aften.
Det har vaeret skoent at rejse med pigerne, og jeg kommer helt sikkert til at savne deres selskab. Jeg er tilgengaeld ogsaa klar til at se mere af Thailand. Opleve lidt af kulturen. Oerne er bare utrolig turistet og der er ikke det store at lave udover at nyde stranden og nattelivet.
19 dage igen og jeg er paa vej hjem til lille, kolde Danmark. Ufatteligt!
Dagen efter James og mine veje skiltes tog jeg bussen og faergen til Koh Samui, hvor Rachel, Joanne og Kailey ankom samme dag. Koh Samui er kendt for sine smukke sandstrande og gigantiske granitklipper. Jeg ankom med baaden tidlig aften, lige tidsnok til at se solnedgangen. Paradis oe er der dog ikke saa meget af laengere. Glansbilledet bliver oedelagt af taet trafik, kaempe reklameskilte og restauranter helt ned til vandkanten. Det var svaert at finde en uberoert plet at ligge paa, paa den ellers lange strand. Vi tilbragte 3 naetter paa Samui. Ikke at vi fik oplevet det store udover stranden og nattelivet. En aften besoegte vi deres is-bar. En bar lavet fuldstaendig af is. Selvfoelgelig var dette en turistfaelde og det var slet ikke saa sejt som det lyder. Men vi fik taget nogle sjove billeder og saa tog vi ellers videre.
Naeste Oe i raekken var Koh Pha-Ngan. Full Moon Party Oen. Indroemmet var Koh Pha-Ngan den bedste oe vi besoegte. Stranden var stadig rimelig uberoert og det var ikke ligesaa overrent som Koh Samui. I det hele taget var oen stille og rolig, lige indtil aftenen hvor der var Black Moon Party paa stranden. Traditonen tro havde vi tilegnet os baade neon T-Shirts og body paint. Efter at vaere kommet ind paa Black Moon stranden, fik vi aftalt et tidspunkt og moedsted. For selvom det selvfoelig ville vaere mest ideelt at blive sammen, har vi haft en tendens til at blive vaek fra hinanden. Efter at Rachel ikke var dukket op paa moedestedet 2 gange begyndte vi at blive lidt urolige. En spanier, vi havde snakket med tidligere paa aftenen fortalte os saa at hun var taget hjem. Vi besluttede os for at det nok var paa tide at vende snuden hjemaf ogsaa. Rachel fandt vi sovende i en af receptionen sofaer, da jeg havde noeglen til vores vaerlse. Selve festen var sjov og helt sikkert en oplevelse. Det er ihvertfald et besoeg vaerd.
Efter en dag med toemmermaend paa Pha-Ngan gik turen videre til sidste oe, nemlig dykkerparadis oen Koh Tao. Her tilbragte vi de sidste 2 naetter jeg rejste sammen med pigerne. Vi moedte med to engelske drenge, som Rachel og Joanne havde moedt tidligere i Phuket. Mens Kailey tog ud og dykkede tog vi andre paa snorkeltur i stedet. Vi tilbragte dagen med solbadning paa baaden, udspring fra baadens tag og selvfoelgelig snorkeling. Rachel og jeg saa endda en Harlequin fisk, som vist skulle vaere bare en lille smule sjaelden naar du snorkler. Guiden var ihvertfald meget imponeret over at vi havde fundet en.
Selvfoelig var vi en sidste gang i byen, min sidste aften. Fester paa stranden er bare bedre end et varmt diskotek derhjemme. Den allersidste dag sammen tilbragte vi paa stranden og plejede vores "tan". Igaar aftes tog jeg saa natbaaden til Suratthani og saa bussen til Phuket. Det lykkes mig heldigvis at sove det meste af turen.
Nu sidder jeg saa i Phuket og venter paa at det er tid til at boarde mit fly til Chiang Mai. Skulle gerne ankomme kl. 21 i aften.
Det har vaeret skoent at rejse med pigerne, og jeg kommer helt sikkert til at savne deres selskab. Jeg er tilgengaeld ogsaa klar til at se mere af Thailand. Opleve lidt af kulturen. Oerne er bare utrolig turistet og der er ikke det store at lave udover at nyde stranden og nattelivet.
19 dage igen og jeg er paa vej hjem til lille, kolde Danmark. Ufatteligt!
Abonner på:
Opslag (Atom)