lørdag den 26. november 2011

Min egen lille stalker

Det skal ikke være nogen hemmelighed at det jeg har glædet mig allermest til her i Vancouver var at se Christina igen .. for der er altså gået alt for mange måneder hvor jeg har skulle nøjes med Skype-samtaler. Nå men, jeg havde lidt svært ved at få fat i hende den dag jeg ankom og jeg var så træt at jeg bare skulle sove så hurtigt som muligt. Ved en 21.30 tiden, da vi vel og mærke alle sov banker det på vores værelsesdør. Først bliver jeg ret forvirret over hvem der vil ind til os nu?? Så er det sgu Christina som står derude. Hold op en overraskelse! Det skal nu lige siges at jeg aldrig har fortalt Christina hvilket hostel jeg boede på, det eneste hun vidste var at det lå i Downtown. Så hun gik tilfældigvis forbi lige mit hostel på vej hjem og gik ind og spurgte om jeg boede der. She stalked me down! Hvor er hun fantastisk.


Lidt mere tid sammen fik vi igår aftes, da vi var ude at spise indisk på en lille hyggelig restaurant. Og så var vi da også lige forbi hendes lille fine lejlighed, som faktisk er rigtig pæn og hyggelig. Derefter tog vi med Ida på en lille pub lige ved siden af vores hostel og fik et par drinks. Her går folk allerede i byen ved en 22-23 tiden hvilket vi jo sammenlignet med hjemme synes er ufatteligt tidligt .. men tilgengæld lukker alle klubberne allerede kl. 03 igen af en eller anden grund. 

Lige nu venter jeg igen på hende den søde hjemmefra. Vi skal en tur ud at se Chinatown og forhåbentlig også finde noget skitøj til mig :) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar