Så meldte hjemveen sig også hos mig for første gang. Det er hårdt at være så langt hjemmefra og ikke have muligheden for bare lige at ringe hjem. Jeg ville give meget for bare at kunne give mor et knus i 5 minutter. Jeg savner at sidde og holder baby Mathilde, mens vi ser Grey's Anatomy og jeg savner bare lige at kunne tage over til pigerne til en hyggeaften. Jeg savner at være omgivet af de mennesker jeg holder mest af. Alligevel ved jeg at jeg ikke ville give den her oplevelse væk for noget andet og så skal jeg nok overleve de dage, hvor jeg lige pludselig føler mig lidt alene i en alt for stor verden. Jeg tænker ofte på jer derhjemme, når jeg går hjem om aftenen og jeg kan se stjernerne. Her er de altså bare lidt mere tydelige end inde i byen. Det at jeg også kan finde karlsvognen herovre for mig alligevel til at føle mig lidt tættere på hjem.
Heldigvis har jeg en sød roomie, som gerne giver et kram og som lige har lavet te til os. Dagen byder på rigtig søndagshygge med film, dyner og måske noget af alt det is vi har liggende i fryseren.
Don't worry, du kommer over det! Er selv på exchange i Brasilien, og har været her i 4 mdr. nu. I starten havde jeg det rigtig svært, ingen venner, forstod ikke sproget og kunne ikke lide min familie. I dag snakker jeg portugisisk, har nogen søde venner, elsker min familie. Kan ikke længere forestille mig, mit liv i Danmark!
SvarSlet