Summit

Jeg havde fri igen i dag, så selvom det sneede ret meget i morges ville jeg ud på ski. Jeg ville op til summit, som er toppen af bjerget. Op kom jeg helt sikkert. Grunden til at jeg så gerne ville derop, var at jeg håbede at komme ud af skyerne og så kunne se en fantastisk udsigt. Vi kom bare aldrig rigtig ud af skyerne og det var svært i det hele taget at se de andre bjerge, så den udsigt må jeg og I have til gode.
Så var problemet jo bare lige hvordan vi skulle komme ned igen .. for det viste sig at være lidt af en udfordring. Egentlig virkede det nemt nok bare at tage en blå piste (get me down) ned. Den var bare virkelig smal og til ens højre side var der skrænt. At der på løjpen så også lå sten gjorde det jo ikke nemmere og resulterede også i mit første styrt den dag. Da vi endelig var kommet det stykke ned, kunne vi ikke følge de blå løjper længere, da nogen var spærret pga. nogle atleter. Derfor fik James lokket mig med ud på en nem sort en (her er der 2 sværhedsgrader af sorte løjper). Den var så bare ikke så nem at komme ned af som lige forventet og resulterede i mit andet styrt.. Hmm, ned kom vi da og hold op hvor var jeg glad for ikke at være alene om det. Den pist var jeg nok alligevel ikke helt klar til endnu. Det er som om de sorte løjper her altså bare er lidt svære end dem jeg har været nede af i Norge. Selvom det tog sin tid så kom jeg da ned og jeg er nu alligevel lidt stolt af min bedrift ;)

Jeg er sikker på at jeg kommer til at sove helt vildt godt i nat. Min krop er kvæstet. Det bliver ihvertfald en tidlig aften for mig, da jeg skal møde på min første rigtige arbejdsdag i morgen kl. 07.00!