søndag den 15. januar 2012

Kicking Horse

Fredag tog vi på en tur til Kicking Horse. Vi fik først rigtig planlagt turen om onsdagen, så man må sige den ide kom lidt ud af det blå. Fordi vi arbejder i Panorama, for vi gratis dagbilletter til en del af de omkringliggende resorter. Kicking Horse ligger i Golden og er et af de nærmeste. De har bare været så heldige at få rigtig meget sne, i forhold til os og vi var ved at være godt trætte af al den is Panorama har for tiden. Min dag startede klokken 6, da vi allerede blev hentet klokken 7, så vi kunne være der til når liften åbnede. Vi fik fyldt de to biler godt op med masse mennesker, ski og snowboards. Altså 6 mennesker i en bil + snowboards og ski til alle fylder alligevel en del .. så der skulle nogen gode pakkeevner til. Efter et stop ved Tim Hortons var vi på vej.

Kicking Horse var fantastisk og jeg må sige jeg fik prøvet noget nyt. Vi har ikke haft så meget puddersne her, så jeg har ikke helt vænnet mig til at kører i det endnu. Det er lidt hårdere for ben og knæ end man lige regner med, når man ikke er vant til det. Vi startede med at tage et par ture fra toppen og så var det tid til forkost. Efter frokosten var jeg allerede så træt at jeg holdt mig nede i den første ende af bjerget, som er mere for begyndere. Her tog vi et par ture og så var vi ellers også på vej hjem igen .. hvor jeg sov det meste af vejen, udover lige da vi gjorde holdt stop på McDonalds. Jeps, 2 gange på en uge, jeg ved det. Meeeeeen vi må jo udnytte chancen når den er der. Det er jo ikke noget vi får hver dag heroppe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar