Edmonton

Sidste weekend besluttede vi os for at nu var det på tide at slippe lidt ud af Pano. boblen. Derfor tog Judy, Emily og jeg 3 dage til Edmonton, Albertas største by. Da både Judy og mig skulle arbejde på afrejsedagen kom vi først afsted ved en 19-tiden. Det betød at vi efter en 6 timers lang køretur ankom til Edmonton klokken 1 om natten. Da Emily kender en i Edmonton, kunne vi heldigvis bo hos ham de 3 dage, så da vi ankom var der allerede senge redt op, som vi bare kunne lade os falde om i.
Dagen efter tilbragte vi med at sove længe og se en lille smule af Edmonton. Vi endte i West Edmonton Mall, som er det største Shopping Mall i North America og det femte største i verden. De havde seriøst ALT. Lige fra butikker til forlystelsespark og vandland. Vi besluttede os bare for at kigge lidt rundt på alle de sjove ting de havde derinde og endte med at tage en tur i biografen om aftenen. Jeg tror især drengene var glade for vores filmvalg, som endte på "The Vow". Biografturen var noget af det vi havde glædet os mest til. Når man begynder at glæde sig til at kunne gå i biografen, så har man altså boet i ingenmandsland lidt for længe. Nej, Invermere (tætteste by til Panorama) har ikke en ordentlig biograf.
Næste dag tog vi piger tilbage til centeret for at få stillet shoppetrængen. Jeg tror dog vi alle ret hurtigt blev træt af alle de mennesker og det store udvalg. Man vender sig nok alligevel lidt for hurtigt til at være i ingenmandsland. Lidt fik vi dog alle med hjem.
Tirsdag var det så på tide at vende snuden mod Panorama igen. Og hvor glædede jeg mig da egentlig lidt til det. Edmonton var fin nok, der var bare ikke så meget at se for turister udover West Edmonton Mall. Derfor var 2 dage mere end rigeligt. Så da vi på turen hjem kunne begynde at skimte bjergene i horisonten, føltes det igen lidt mere som hjem. Lidt ligesom når jeg kan begynde at se broen og Alssund på vej ind til Sønderborg. Når jeg ser det, ved jeg at jeg er hjemme igen.