torsdag den 26. april 2012

San Francisco

Så er vi ankommet til San Francisco. Vi ankom igår sen eftermiddag. Dagen igår brugte vi os mest af alt med at finde os til rette i vores hostel, som ligger i downtown, lige ved siden af Union Square og the Hilton Hotel. Så det er meget centralt og der er gang i den. 
Mit første møde med byen var dog ikke det bedste møde .. og vi ved nu at vi ikke skal gå ned af Taylor Street. Her var der nemlig nogle meget ubehaglige hjemløse som synes de skulle råbe ting efter mig som: "Stupid white girl" og "People will be wanting to do bad things to you". San Francisco er USA hovedstad for hjemløse. Jeg har egentlig ikke noget imod dem, når de bare er på gaden og tigger, men når de begynder at blive aggressive, er de altså ikke spor rare. 

Nok om det. Dagen i dag brugte vi på at se lidt af byen. Jeg tror bestemt vi har gået hele byen rundt idag. Vi startede ned ved Fishermans Wharf og gik derfra langs havnefronten. Herfra havde vi både udsigt til Golden Gate Bridge og Alcatraz. På havnefronten ligger også Ghirardelli, som er San Fran.'s chokoladefabrik. Den var vi da lige et smut forbi. Vi kunne godt nok ikke komme ind i selve fabrikken, men de havde deres originale butik lige ved siden af, som havde lækre smagsprøver. Herfra forsatte vi til San Franciscos Exploratorium. Det mindede mest af alt om Danfoss Universe. Der fik vi ihvertfald et par underholdende timer til at gå. 

Nu er vi så begge trætte hjemme på vores hostel igen. Imorgen mødes vi med Morgan, min roommate fra panorama. Vi har ikke helt besluttet hvad vi vil bruge dagen på endnu, men vi har snakket om at leje nogle cykler og cykle over broen. Det skulle være en god tur.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar