Så er vi noget til Seattle. Vores hostel ligger utrolig centralt lige ned til havnen. Lige uden for vores vindue har vi det lokale marked, Pike Market, som er åbent alle ugens dage. Det betyder masser af frisk frugt til os hver dag. Hostlet er fint. Vi for morgenmad hver dag og aftensmad hver anden dag. Så det er luksus og dejlig billigt for penge pungen.
Første stop på turen var Space Needle, som man vist kan kalde Seattles varemærke. I denne uge er det endda deres 50 års fødselsdag. Det synes vi var lidt sejt. Inden vi begav os ind prøvede vi at gætte os frem til hvor høj tårnet er. Vi besluttede os at det da måtte være mindst mellem 200 og 300m højt. Haha, der blev vi skuffet. Tårnet er kun 166m højt. Højt nok efter min smag. Ved ikke lige hvordan jeg klarer Empire State Building, som rent faktisk er over 300m højt.
Lige rundt om hjørnet lå Fisher Plaza. Det er egentlig en TV-station, men jeg genkendte det nu mere som facaden på Seattle Grace Hospital fra Grey's Anatomy. Ja, jeg er en nørd når det kommer til Grey's! ;)
Efter en frokostpause besluttede vi os får at tage en af deres State Ferries, bare for at se Seattle fra vandet. Vi kan jo ikke komme uden om at Seattle er en havneby. Fisk har vi ihvertfald allerede fået en masse af. At tage færgen kan klart anbefales. Det kostede os 7,5$ for en tur/retur billet og det tog en lille time frem og tilbage. Meeeeeget billigere end de planlagte Harbour Tours som folk også udbyder. Derudover har vejret vist sig fra sin bedste side. Vi har haft 21 grader hele dagen. Så nu kan halstørklædet og jakken langt om længe blive pakket væk. Det er endda lykkedes mig at blive en smule solbrændt i ansigtet, så i morgen må jeg nok heller få købt noget solcreme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar