Sidste uge lykkedes det mig endelig. Hele sæsonen har jeg sagt til mig selv at jeg skulle igennem Taynton Bowl inden sæsonslut. Ud fra Summit kan vi hike et stykke over bjerget for at komme til vores Expert Only område kaldet Taynton Bowl. Det eneste Panorama gør ved området er at bombe derude for at mindske lavinefaren, ellers for området lov til at passe sig selv. I Taynton kan man nemt få følelsen af at være væk fra resortet og alle de andre skiløbere og snowboardere.
Vi vandrede ud til de 2 første pister B1st og B2nd. Herfra gik vores tur ned gennem træer, klipper og en masse sne. Turen ned gik fint, efter jeg havde overvundet mig selv og hvad jeg tilegnede mine egne evner, selvom jeg da var nede at ligge et par gange og et par træer fik et knus, så jeg ikke mistede balancen. Mine bukser er ihvertfald ikke særlig hvide længere. Hvem der fandt på hvide skibukser ved jeg virkelig ikke. For det er nu ikke særlig praktisk.
Jeg var meget stolt af mig selv da vi endelig nåede bunden og samtidig glad for at jeg havde Dave med mig. Men jeg gjorde det!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar