torsdag den 10. januar 2013

1x sunset; 2x sunrise

Så er jeg landet Khao Lak. Flyveturen gik okay. Vi startede med allerede at være forsinket i København og efter at være semi faret vild i Frankfurt fandt jeg min gate. Der var over ordentligt meget Security. Hele tre check skulle jeg igennem før jeg blev lukket ind i venteområdet. Jeg fik en gangplads i flyvet, sammen med 2 franske damer. De havde ihvertfald ikke noget imod at snakke, men så gik tiden da med det. Flymaden og filmene som blev vist var for en gangs skyld udmærket. Vild fact så har jeg på de 24 timer jeg rejste set 2 solopgange og en solnedgang. Åh glæden ved at flyve ;)
I Phuket blev jeg ramt af en mur af hede, selvom klokken kun var 5.30, så det var rart at komme ind i en bil med a/c.
Efter ankomst fik jeg mig en lille lur og så tog jeg på stranden med en amerikansk pige som jeg deler værelse med lige nu. Hun rejser dog allerede i morgen. Lige nu er vi lige kommet tilbage til Walkers Inn efter at have fået lidt mad. Jeg er dødhamrende træt, men vil se om jeg ikke kan trække den et par timer endnu.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar