.. den sidste etape

De sidste dage i det nordlige
Tidlig aften var vi tilbage i Mojito Garden i Chiang Mai. Planen var at jeg skulle moedes med Rachel, Joanne & Kailey her igen, da det den 24. var Rachels foedselsdag. I stedet for at have booket et vaerelse hos Mojito Garden havde de booket hos Mojito HOUSE! Det er da ogsaa forvirrende. Det var heldigvis ikke alt for langt vaek fra mit hostel. Paa Rachels foedelsdag havde de booket et madlavningskursus. Da jeg jo allerede havde deltaget et saadan et havde jeg bare en velfortjent afslapningsdag. Efter 4 naetter paa gulvet op af en mindre bondegaard, havde jeg virkelig brug for en god nats soevn. Om aftenen tog vi paa bar og paa Spicy, som var det naermeste diskotek .. og et stort at af slagsen. Aftenen gik haardt ud over Rachel, saa dagen efter kunne hun knap nok bevaege sig ud af sengen. Derfor tilbragte jeg dagen med Vicky og Laura, som var 2 af pigerne jeg var i Pai med. Jeg saa de andre til aftensmad. Min sidste dag i Chiang Mai, tog vi i biografen og saa Flight. Nok ikke den bedste film at se naar der er mindre end en uge til flyveturen hjem.

Kanchanaburi
Jeg tog natbussen til Bangkok samme aften. Deres busser kan paa ingen maade sammenlignes med langdistance busserne her hjemme. Der er masser af benplads og saedet kan laenes ned i naesten liggende position. De giver dig endda en pude, taeppe, vand og en snack. Jeg havde ihvertfald ingen problemer med at sove de 10 timer det tog at komme fra Chiang Mai til Bangkok.
Moedet med Bangkok Busterminal var overvaelende. Saa mange busser og mennesker og kaos. Jeg fandt dog min forbindelse til Kanchanaburi.

I Kanchanaburi havde jeg booket mig ind paa et lille Guesthouse, anbefalet af Fleur. Jeg havde mit eget lille vaerelse med bad og lille terasse med udsigt over floden Kwai.
Jeg havde booket en tour til Nationalparken Erawan dagen efter. Heldigvis faldt jeg hurtig i snak med to canadiere fra mit hotel, som skulle paa samme tour. Erawan Nationalpark er mest kendt for deres store vandfald, som bestaar af hele 7 niveauer. Vi skulle selvfoelgelig op til det oeverste trin. Paa nogle af niveauerne kunne man ogsaa bade i vandfaldet, hvilket var en dejlig afkoeling. Paa vores vej op saa vi vilde aber. Det var lidt fedt.
Efter nationalparken tog vi videre hen for at se "Death Railway" eller mere officielt Thailand-Burma Railway. Det er en jernbane straekning som forbinder Thailand med Myanmar, som med store tabt blandt arbejderne blev bygget under 2. verdenskrig. Japanerne, som gerne ville komme hurtigt og nemt til nabolandet Burma, tvang omkring 200.000 asiatiske arbejdere og 61.000 allierede krigsfanger til at bygge jernbanen. Omkring 100.000 tvangsarbejdere og 16.000 krigsfanger mistede livet for at bygge Dødens Jernbane. Det svarer til omkring 280 døde for hver bygget kilometer.

Bangkok
Dagen efter begav jeg mig tilbage til Bangkok. Her har jeg nu tilbragt mine sidste 4 dage. For at vaere aerlig har Bangkok nok vaeret det "vaerste" sted paa turen. Det er bare endnu en storby, med alt for mange mennesker. Saa jeg har brugt dagene paa og at shoppe og koebt de sidste souvenirs og gaver til folket derhjemme. Saa har jeg selvfoelige set baade Grand Palace og den store Buddha.
I aften flyver jeg hjem igen.

Det har vaereat en fantastisk tur og jeg har oplevet saa meget paa de sidste to maaneder. Men jeg foeler ogsaa at jeg nu har set hvad der er vaerd at se i Thailand.