Meget er sket siden jeg sidst har udgivet et indlaeg, saa det nemmeste er nok bareat forsaette hvor jeg slap sidst.
Tirsdag blev vi sendt ud paa en lokal skole i omraadet. Det var mit foerste moede med Thailands skoler. Da vi traeder ind i vores foerste klasse, rejser boernene sig straks op med et "Goodmorning Teacher". Timerne gik godt og boernene er soede. Dog kan en klasse med 30 8-aarige godt vaere en saek lopper at holde styr paa. Dagen efter var der Teachers Day, saa der var ingen undervisning. Istedet var vi ude paa et lille boernehjem kaldet Home & Life. Vi tilbragte dagen med at lege med boernene, som var fulde af energi. Gangnam Style var det helt store hit og drengene var noget af nogle performers til den sang. Hen mod slutningen af besoeget, besoegte vi deres lille cafe, hvor overskuddet gik til boernehjemmet.
Eftersom vi ogsaa havde fri torsdag besluttede jeg mig for at starte et 3 dages dykkerkursus, som skulle ende i mit Open Water-Certificate. Saa torsdag tilbragte jeg hos Wicked Diving hvor vi gennemgik teorien og udfoerte det i praksis i poolen. Oevelserne i poolen gik fint, selvom jeg lige skulle vende mig til at jeg rent faktisk kunne traekker vejret under vand. Saa alt var saadan set klar til vores foerste rigtige dyk fredag morgen. Vi startede tidligt dagen efter. De har fundet et lille afsides sted til os, saa vi ikke bliver forstyrret af for mange andre dykkere i omraadet. Vi kommer i vandet, jeg naar dog kun faa meter ned, foer jeg bliver grebet af angst og panikker. Jeg har aldrig proevet noget lignende. Jeg kunne simpelthen ikke goere det. Hele min krop skriger at det er helt forkert og jeg skal bare op til overfladen igen. Saadan havde jeg ikke lige forventet det skulle gaa. Jeg havde jo glaedet mig helt vildt til at skulle dykke for foerste gang. Jeg ender dog med ikke at goere det. Planeten Oceania maa leve videre uden mig lidt endnu. Oev!
Soendag er det paa tide at komme ud af Khao Lak og vi havde derfor booket en tur til Khao Sok Nationalpark. Det skulle eftersigende vaere den aeldste regnskov i verden. Vi staretde dagen med en kanotur gennem en lille flod. Her saa vi bl.a. to slanger, jeg synes vi kom lige lovligt taet paa. Derefter fik vi frokost paa en lille lokal retsaurant, som vidste sig at vaere ejet af en olympisk medalje vinder i Boksning. Saa han gav os en lille bokse demostration med nogle af hans yngre soeskende. Efter frokost gik turen videre mod "Abe-templet", hvor de lokale bogstavligt talt lokker aberne med mad, saa snart turistbusserne ankommer. Vi var heldige at aberne var sultne, for ned kom de. Vi sluttede dagen med at ride paa elefanter, som man naesten maa sige er et must naar man er i Thailand. Jeg var lidt nervoes for at vi ville se mishandling af dyrene, men det hele synes okay. Ikke en gang saa jeg en elefant blive slaaet. At sidde paa en elefant var noget af en proevelse. Vi var sammen to og to i en lille metalbaenk paa ryggen af dyret. Vores elefant var den stoerste af dem alle og hed Lucky. Hvinende og skrigende gik det op af, mens vi klamrede os til hinanden. Alt imens foeren sad lige saa stille paa elefantens hoved og floejtede. En oplevelse var det ihvertfald.Nu maa vi se om jeg bliver noedt til at tage en tur til naar James ankommer.
Mandag skal vi endelig afsted paa skolen igen og vi haaber at det lykkes denne gang. Vi skal med nogle af de andre frivillige til en stoerre by, kaldet Takupa. Min skole ligger omkring 7 km derfra, saa vi bliver hentet af skolen hver morgen. Skolen er en mindre privat skole kaldet Suttin. Datteren her hos Walkers Inn gaar der ude, da det eftersigende skulle vaere en rigtig god skole.Vi har i loebet af den sidste uge undervist boern mellem 8 og 12 aar. De fleste er rigtig dygtige og de er alle glade naar de opdager at naeste time er med os. Det er nok lidt mere spaendende end deres kedelige, gamle laerer. Vi har i gennemsnit omkring 30 elever at holde styr paa, saa de kan godt vaere en haandfuld. Heldigvis underviser jeg ikke alene og jeg foeler at vi er ved at have nogenlunde styr paa hvad vi laver, saa nu kan naeste uge bare komme an.
Det blev et meget langt indlaeg. Jeg vil se om jeg kan huske at poste lidt oftere fremover. Jeg lover intet! :)
Haaber i alle stadig nyder sneen hjemme :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar