tirsdag den 5. februar 2013

.. en uventet drejning

Fredag var saa sidste dag paa Suttin Anusarn School. Den sidste uge gik bare saa godt. Sabina og jeg underviste selv og var virkelig begyndt at faa styr paa det. Jeg var virkelig begyndt at kunne lide at undervise, selvom det nogle gang godt kunne vaere nogle traels emner som verber og present perfect. Men vi klarede det! Jeg kommer nu alligevel til at savne miljoet med de frivillige og eleverne evindelige "teacher, teacher!!". Af en eller anden grund tror de at jeg kommer hurtigere hen til dem jo hoejere de raaber efter mig ;)

Fredag tog jeg saa afsted fra Walkers Inn, efter at have vristet mig fri fra Enya. Hun var saa "soed" at give mig et fint sugemaerke inden jeg tog afsted. Selvom hun var en spilopmager, gjorde hun livet sjovere i Walkers Inn. Jeg moedte James i Phuket lufthavn og efter 2 naetter i Phuket drog vi mod Koh Phi Phi. Her skulle vi tilbringe 3 dage. Det er en virkelig fed afslappet atmosfaere. Og der er skandinavier OVER ALT!!! Den foerste dag gik vi op til Phi Phis Viewpoint, hvor man fik et godt overblik og hele oeen. Det var en varm tur, men flot var det.
Dagen efter havde jeg booket en tur rundt om Phi Phi Leh som er oen ved siden af hovedoeen Phi Phi Don. Her snorklede vi, saa en masse klipper og den kendte strand fra filmen "The Beach". Der var dog saa mange turister der at det var lidt spild af tid. Paa hjemturen var der saa mange boelger at vi alle var gennembloedte da vi kom ind. Kun en gang var jeg bange for at falde i havet. Soesyg blev jeg dog ikke.

I dag var planene saa at vende tilbage til Krabi og vaere her et par dage. James og jeg blev desvaerre uenige om nogle ting, og han var slet ikke til at snakke med, saa vi besluttede at det var bedst hvis vi gik hver til sit. Det er da traels, men det skal ikke odelaegge min tur. Saa jeg er checket ind paa et hostel her i Krabi og i morgen tager jeg bussen og faergen til Koh Samui, hvor jeg moedes med nogle soede piger jeg var frivillig med. Dem rejser jeg saa med de naeste 10 dage. Det bliver rigtig godt at se dem :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar